|
1. Generelt om lejeaftalen
Nærværende lejebetingelser gælder for de lejeaftaler, Strait Mediterranean, har truffet mellem lejeren og ejeren af ferieboligen.
2. Deltagerantal
Ferieboligen må ikke bebos af flere personer end det i brochurematerialet nævnte antal.
3. Pris og betaling
Lejebeløbet betales som fremgår nedenfor. Ved betaling af 1. rate erklærer lejer at være bekendt med og indforstået med nærværende lejebetingelser.
Den fastsatte pris er inkl. vand, el og turistafgifter
Såfremt ferieboligen bestilles mere end 8 uger før lejeperiodens start, betales lejebeløbet i to rater:
1. rate, svarende til 25% af lejebeløbet, betales til Strait Mediterranean inden 8 dage efter, at bestilling er bekræftet. Betaling kan finde sted enten ved brug af medfølgende indbetalingskort, som kan bruges i Deres egen bank eller på posthus, eller ved bankoverførsel til konto 5301- 0288 628 i Arbejdernes Landsbank, Vesterbrogade 5, 1502 København V med angivelse af bookingnummer.
2. rate betales på tilsvarende måde til Strait Mediterranean senest 6 uger før lejeperiodens start.
Ved bestilling af ferieboligen mindre end 8 uger inden lejemålets start betales hele lejebeløbet til Strait Mediterranean senest 8 dage efter, at bestilling er bekræftet.
4. Kørselsvejledning
Efter betaling af den fulde leje fremsendes kørselsvejledning samt kort med angivelse af nøgleudleveringsstedets og ferieboligens beliggenhed.
5. Afbestilling
Lejeaftalen er bindende for både ejer og lejer. Lejeren kan dog foretage afbestilling af ferieboligen indtil 12 uger før lejeperiodens start for et afbestillingsgebyr på 10% af lejebeløbet og indtil 6 uger før for et afbestillingsgebyr på 25% af lejebeløbet. Senere end 6 uger før lejeperiodens start er den indbetalte leje tabt, med mindre lejer eller dennes nærmeste familie (ægtefælle/samlever, forældre eller børn) rammes af død eller akut, alvorlig sygdom, der i begge tilfælde skal dokumenteres ved lægeattest.
|
|
6. Depositum
Ved afhentning af nøgler på nøgleudleveringsstedet lægges et depositum på EUR 140,00, som tilbagebetales ved afrejsen eller eftersendes senest 2 uger, såfremt boligen er efterladt rengjort og i skadefri stand.
7. Mangler og reklamation
Lejeren forpligter sig til umiddelbart efter konstatering af en mangel at meddele dette til Strait Mediterranean i Agde, telefon +33 (0) 4 67 01 35 02.
8. Ankomst og afrejse
Lørdag til lørdag. Lejeperioden gælder fra 1. dag kl. 16 til sidste dag kl. 10 eller i henhold til separat skriftlig aftale. Nøglerne hentes og afleveres hos Strait Mediterranean, 33, quai du Commandant Réveille, 34300 Agde. Kontoret er åbent lørdag kl. 9.00-12.00 og igen 14-18 eller efter særlig aftale. Er lejer forhindret på de anførte tidspunkter, skal der ringes og aftales nærmere med vor repræsentant i Agde.
9. Lejers ansvar og pligter
Lejer forpligter sig til at behandle ferieboligen og dennes inventar omhyggeligt og på behørig vis. Lejer og dennes ledsagere er ansvarlig for person- og tingskade under lejemålet. Det anbefales lejer at checke sin ansvarsforsikring. De anførte tidspunkter for nøgleudlevering skal overholdes med mindre andet er skriftligt aftalt. Ferieboligen skal efterlades i ordentlig stand, og eventuelle skader skal meddeles til Strait Mediterranean i Agde. Det påhviler lejeren at foretage følgende: Oprydning, opvask, tømme affald, efterlade køleskab og ovn rengjort, ligesom toilet og badefaciliteter skal efterlades i rengjort stand. Desuden støvsugning og vask af samtlige gulve, samt almindelig løbende rengøring. Ved leje af sengelinned skal det ved afrejse ligges samlet på gulvet.
10. Særlige ydelser
Der kan efter aftale lejes sengelinned, viskestykker og karklude, barneseng og barnestol, ligesom der kan indgåes aftale om slutrengøring.
11. Husdyr
Husdyr, store såvel som små, er under ingen omstændigheder tilladt i ferieboligen.
|