Om Agde

Middelhavets sorte perle
Det er ikke uden grund, at den lille atmosfærefyldte, sydfranske by Agde har fået tilnavnet ”Middelhavets sorte perle”. En sidste udløber af vulkanerne i Auvergne, Mont Saint Loup, åbnede sig i fordums tid og spyede sort lava ud over området. Nu er bjerget blot et fredeligt vartegn, som kan ses langvejs fra. Men den sorte basalt fortæller overalt i naturen og i bygningsværker om den dramatiske forhistorie.

Historiens vingesus
En slentretur langs kajerne, i Agdes smalle gader eller i byens fine museum lader ingen i tvivl om, at Agde er en af Europas ældste byer. Grækerne grundlagde den i det 5. århundrede f.Kr. og indtil 1800-tallet var Agde en af Frankrigs vigtige havnebyer på grund af sin naturlige havn ved Hérault-flodens sidste krumning før Middelhavet, blot 3 kilometer borte.

Fra 1681 kunne flodpramme endda via Agde fragte varer mellem Middelhavet og Atlanterhavet ad den nyåbnede Canal du Midi. Denne figurerer i øvrigt på UNESCO’s liste over verdens kulturskatte.

AgdeFloden og havnen er i dag stadig fuld af liv og atmosfære. Men nu er det kun fiskerbåde, lystyachts og flodpramme, som lægger til i Agde. Og perlerækken af pittoreske huse langs kajerne er ikke længere hjemsted for handelshuse, men for restauranter, der serverer friskfangede fisk og skaldyr.

Østersbanker, vinmarker og kilometerlange strande
Agde er ubetinget Sydfrankrigs paradis for elskere af skaldyr, fisk, vin, vand og sol. Det milde klima med over 300 solskinsdage om året inviterer til udendørs liv – også langt udenfor sommersæsonen.
Vandhunde og soldyrkere kan nyde de kilometerlange strande langs Middelhavet.

Børnene kan boltre sig i et af Europas største vandlande, Aqualand, ved Le Cap d’Agde. Her er der i øvrigt også er en golfbane og et yderst levende natteliv.

De mere romantiske kan padle op ad Hérault-floden og Canal du Midi medbringende picnickurven til en frokost i det grønne.

Vinentusiaster kan drage på vinsmagning og konstatere, at den lokale vin er excellent, især når den nydes afkølet på et af de små spisesteder med udsigt over de berømte østersbanker i l’Etang de Thau.huitre-vinBlc-900x500

Bykultur og loppemarkeder
Sydlandsk storbyelegance, smukke bygninger med aristokratisk præg og raffinerede butikker… Både Montpellier (40 min.) og Barcelona i Spanien (3 timer) er inspirerende oplevelser og i høj grad et besøg værd, hvad enten man vil shoppe eller blot indsnuse den sofistikerede storbykultur.

Har man hang til landlig charme eller måske til at gøre nogle sydfranske loppemarkedsfund, er der masser af markeder i de maleriske småbyer omkring Agde og i det smukke bagland. Her ligger også en af Europas ældste befæstede middelalderbyer Carcassonne.

Vinhøst og skiløb
Agde er en perle for oplevelser hele året rundt. Om efteråret er en af de store begivenheder vinen, der skal i hus og om vinteren lokker Andorra med snesikre pister kun 4 timers kørsel borte.

Vinduer med udsigt
Hovedparten af vore ejendomme i Agde ligger stemningsfuldt med udsigt over floden Hérault eller i l  e Grau d’Agde direkte ud til Middelhavet.Dagudsigt